
Min historie
For ca.10 år siden så jeg et opslag for nogen der søgte prøve kaniner til kropterapi.
Jeg meldte mig uden at vide hvad det var - men det blev en kæmpe øjenåbner.
Jeg mærkede på egen krop hvad kropsterapi kan gøre.
Jeg mærkede hvordan min egen krop i mange år havde gemt på en masse traumer og samtidig, har jeg kæmpet med stress, det kunne mærkes på min krop.
Da kropsterapeuten ramte nogle traumer begyndte jeg at hulke, og kunne slet ikke stoppe.
Det var meget tydeligt for mig hvor meget kroppen gemte og jeg lovede mig selv, at en dag skulle jeg være kropsterapeut.
Der gik dog 10 år før jeg fik muligheden, men nu er jeg endelig i gang med min drømmeuddannelse.
Jeg både mærker og ser hvordan det hjælper mine klienter at få løst op på traumer.
Jeg er stadig imponeret over, hvordan kropsterapi kan hjælpe.
Nogle af mine klienter ser billeder af, hvad de giver slip på, andre mærker noget som slipper.
Nogle syntes bare det er en dejlig følelse, andre syntes det kan være ømt.
Nogle kommer for at give slip på gamle traumer, nogle for at mindske smerter.
Nogle kommer for at få ro på nervesystemet og slippe deres stress.




